Det er længe siden vi to har skrevet og snakket sammen sådan rigtigt, som vi gjorde engang, men jeg føler vi har fået snakket lidt om problemerne idag, du er noget for dig selv, en helt unik pige, 100% Jeg savner vores gamle venskab, at camme med dig, opfører mig som en idiot, det lidt ligesom om at vi ikke har den connection mere.. At det vi havde engang er fortid, jeg ville ønske det var sådan igen, men jeg har heller ikke nogen anelse om hvordan vi skal få de sådan igen, overhovedet. Det vi havde var specielt, men på et punkt føler jeg måske at vi er gledet fra hinanden, som Mille og jeg var engang, men det er kommet på rette spor igen, fordi vi satte os ned og snakkede om det. Jeg har brug for dig i mit liv, for man går ikke bare ud og finder en veninde som dig, det er umuligt. Før i tiden blev jeg altid glad når dit navn poppede op på min skærm, det gør jeg stadig, men ikke helt på samme måde, for jeg frygter at vi kommer op og skændes igen, før skændes vi aldrig, det gør vi heller ikke mere, men så alligevel lidt, ikke? Jeg er bange for at miste dig, og er måske et sted jaloux? Jeg ved det ikke, men i så fald; Jalousi er ikke angsten for at dele, men angsten for at miste.
Du er min bedste veninde, min soulmate, min stjerne, min prinsesse. Men.. jeg kan ikke gå rundt med angsten for at miste dig, hvis jeg siger noget forkert. Jeg ved godt jeg har ændret mig, men det har ikke været min mening, jeg har været nødt til at spille hård og kæmpe for at komme igennem det med Maria, og du ved hvem.. Det har ikke været nemt, og det er kommet til at gå udover dig. Undskyld. Men udover det har det jo heller ikke kun været min skyld, men det er en af de ting som vi har snakket om idag. Kira, jeg elsker dig, virkelig højt. Og jeg er ked af at vi har fået det på den her måde, men hvad skal vi gøre for at få det godt igen? Jeg ved det ikke og du ved det ikke.. Det bliver ikke nemt, det ved jeg. Men vi kan klare det, hvis vi vil.
Du er min bedste veninde, min soulmate, min stjerne, min prinsesse. Men.. jeg kan ikke gå rundt med angsten for at miste dig, hvis jeg siger noget forkert. Jeg ved godt jeg har ændret mig, men det har ikke været min mening, jeg har været nødt til at spille hård og kæmpe for at komme igennem det med Maria, og du ved hvem.. Det har ikke været nemt, og det er kommet til at gå udover dig. Undskyld. Men udover det har det jo heller ikke kun været min skyld, men det er en af de ting som vi har snakket om idag. Kira, jeg elsker dig, virkelig højt. Og jeg er ked af at vi har fået det på den her måde, men hvad skal vi gøre for at få det godt igen? Jeg ved det ikke og du ved det ikke.. Det bliver ikke nemt, det ved jeg. Men vi kan klare det, hvis vi vil.
Jeg elsker dig.
~ Jeg elsker dig, Dittmer. ♥♥♥
Ingen kommentarer:
Send en kommentar