tirsdag den 4. oktober 2011

Make it stop.

Dette indlæg kommer til at handle om et område som har haft en stor negativ indflydelse på mit liv. Nemlig mobning. Jeg vil fortælle min historie.. Men i et kort uddrag, ellers kunne jeg skrive en roman.

Jeg startede i skole som 6 årig, og allerede den første dag var nogle af eleverne efter mig, men det var ikke det værste og jeg tog det som sjov. Men som vi blev ældre og de blev ved, begyndte jeg at trøstespise, og jeg tog voldsomt på. Hvilket jo gjorde at de mobbede mig endnu mere, jeg spiste ikke i skolen, jeg var bange for de skulle syntes jeg var fed. Men det gjorde de jo alligevel, så jeg havde ingen grund til at gemme mig. Men det fortsatte sådan indtil slutningen af 5 klasse. Der startede en ny pige i vores klasse, og hun endte med at blive min 'sommerfugl' - nogle af jer har nok hørt om 'The Butterfly Project.' - Det går ud på at man tegner en sommerfugl på sit håndled, måske flere. For at symbolisere de/den person som har hjulpet en, fx fra selvmord, cutting osv. Mille du er min sommerfugl, uden dig er jeg ikke sikker på at jeg kunne ha siddet her og skrevet det her. You are my butterfly, og jeg kan ikke takke dig nok. Du startede i vores klasse, allerede den anden dag du gik der var vi sammen, jeg var den første der var hjemme ved dig. Jeg blev helt overvældet, du havde det fedeste hus. Gud hvor jeg savner det! Vi har så mange minder der. Nå.. men vi skal tilbage til sagen.

Selvom jeg havde fået denne fantastiske veninde, som hjalp mig ud af selvmords tanker og endda et forsøg, eller.. ja, flere. Så fortsatte mobningen jo. De stoppede ikke bare fordi jeg havde fået en veninde, men du fik mig til at indse, at selvom jeg ikke er perfekt, så er jeg god nok. Og jeg begyndte at spise i skolen. Og mobningen blev ikke værre af det.

Men desværre tog jeg stadig på, og kom hurtigt over den normale vægt grænse for en på min alder og med min højde, jeg havde ingen selvtillid, bare det at fremlægge for min egen klasse var jeg bange for. Men i 8 klasse ville jeg ikke længere, det skulle være slut nu. Nej, jeg flyttede ikke skole, mobberne skulle ikke vinde over mig! Men jeg kom på julemærkehjem - et sted hvor man kan komme for at tabe sig. Jeg tabte mig meget, og det var jeg glad for. Jeg blev en helt anden pige, og da jeg kom tilbage til min egen skole, var mobningen slut. Ja. Slut. Og nu da jeg går i 9 tænker jeg tilbage, hvorfor lod jeg det gå så vidt? Det kan hverken jeg eller i svare på, men jeg er glad for at det er mere eller mindre slut nu. Altså det er ikke slut.. der er stadig nogle få idioter derude som mobber mig, men jeg tager det ikke så tungt længere. Jeg har det bedre med mig selv nu, selvom jeg har taget på igen. Det er jeg faktisk ved at lave om på igen! Jeg gider sku ikk være overvægtig mere! Jeg er glad for mig selv nu, men alligevel pinlig over min krop. Jeg syntes ikke ligefrem jeg er grim, men jeg kunne godt tabe mig nogle kilo. Det ved jeg. Men grunden til jeg vil skrive om mobning er egentlig at det kan gå for vidt, min storebrors kærestes lillebror, blev mobbet. Lige som jeg, hverdag. Og ja, jeg siger blev. Han tog sit liv. Ja. Det er forfærdeligt at tænke på..
Mobbere? I burde fatte hvor dybe ar det sætter i ens sjæl. Jeg bliver aldrig hel igen, men jeg vil ikke vise det, det har ødelagt mig, hevet mig fra hinanden, og en ødelagt sjæl, kan ikke heles, tro mig i ville vide det hvis det selv gik udover jer.. Men jeg kommer vidre i livet, dog med ar på sjælen, men man skal ikke dvæle ved fortiden, sket er sket, og mange har sagt undskyld til mig. Men jeg tilgiver dem ALDRIG. De har ødelagt mit liv. Ja det har ødelagt mit liv.

Min bedste veninde, my butterfly. Hun blev også Mobbet, det var derfor hun flyttede op på vores skole, men lige lidt hjalp det. Det fortsatte, de mobbede bare os begge to, sammen. Det var da meget bedre, ikk? Det syntes de...
Jeg håber at de folk som mobber selv kommer ud for det en dag, dem som har mobbet mig burde lide i 8 år, som jeg led. Hver evig eneste dag. Jeg håber de fortryder alt, men det gør de vel ikke? Jeg er bare en tøs som de ikke skal bruge til noget i fremtiden, hvorfor kunne de så ikke bare fucke mig op? Det gjorde de ihvertfald.

Tænk over hvad i siger til folk, jeres ord kan måske være de sidste de hører, BRUG HJERNEN. Mobning er yt. Prøv noget nyt. Jeg fatter jer ikke, måske er jeg venlig overfor jer men inderst inde vil jeg hellere brænde jer, jeg hader jer.

Jeg har det bedre nu, meget bedre. Jeg har mange fantastiske venner, desværre er de ikke fra min egen by, de er spredt over hele landet. For dem som mobbede mig er de populære og de har fået de andre populære med på vognen og de hader mig, derfor er det utroligt svært for mig at finde venner i min egen by, men dem jeg så har. Dem elsker jeg, mere end noget andet, de betyder alt.

Never give up, it gets better, trust me.
Den her sang er fantastisk. Hør den.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar